Kjeld Høegh har siden 1990 holdt utraditionelle foredrag om Danske Dialekter -

i det han, efter introduktion af disse, fortæller på den pågældende dialekt.

Hør eksempler på de danske dialekter med Kjeld Høegh.

1. Danske Sprogbilleder – en dialektaften

 

Et autentisk og underholdende indblik i en række af landets mest kendte (og elskede) dialekter.

Der tages behørigt og humoristisk hensyn til både det originale udtryk og de lune særpræg i folkekarakteren, idet jeg søger at identificere mig med de personer, der er kendetegnet ved netop det pågældende lokalsprog. Undervejs hører vi bl.a. Thybo-mål, Himmerlandsk, Alsisk, Fynsk, Sjællandsk og Mønsk.

De fleste af teksterne er fra tiden mellem 1850 og 1950, da der efter denne periode sker en større udvanding af dialekterne, hvorved de mister en del af deres originale særpræg.

Jeg har igennem en del år samlet tekster fra de forskellige landsdele – og har i forbindelse hermed, besøgt mange ældre mennesker, for at lytte og tale mig frem til en “godkendelse” af de udtryk der fordres, i det pågældende lokalsprog.

 

Ca. 100 min. 3500,- + Transport

Kontakt

2. Kroppen lyver aldrig!

 

Et bedre kendskab til, hvad kropssproget fortæller, kan lære os at opleve og forstå vore medmennesker på en ny og inspirerende måde. Kroppen fortæller meget mere om os, end vi tror. Ikke mindre end 55 % af det samlede sproglige udtryk, kommunikeres gennem kropssproget! I dette foredrag gennemgås kroppens mangespektrede udtryk fra kropsholdninger over håndtryk, arm – og benbarrierer til de territorier og zoner vi alle forholder os mere eller mindre ubevidst til og som har betydning for, hvordan vi befinder os med vort kropssprog -.

Desuden belyses bl.a. hvilken betydning øjensignalerne har, – hvordan og hvor vi sidder – går, står – og hvorfor, etc.

Alle de signaler, vi ubevidst sender til omgivelserne – har stor betydning for, hvordan vi bliver opfattet som person – og som menneske.

Et spændende, humoristisk og levende indblik i kropssprogets mange facetter, der illustreres på talrige måder.

Kropsligt – naturligvis!

 

Ca. 100 min.; 3500,- kr. + transport

 

Kontakt

3. Teatret og kirken

 

Hvordan har oldgræske religiøse ritualer udviklet sig til det moderne teater og hvad har teatret og kirken lært af hinanden, mens de er vandret hånd i hånd gennem historien?

Som både skuespiller og underviser af præster i bl.a. liturgi og moderne prædikenteknik, gennem 20 år, har disse spørgsmål givet mig anledning til at spejle disse to verdener, der deler samme rødder, men som historien har skilt.

 

(Ca. 90 min. 3500,- kr. + transport)

 

Kontakt

4. Sicilien – Middelhavets Perle

 

En belysning af Siciliens brogede historie, befolkning og kultur, baseret på talrige rejser øen rundt gennem 20 år. Foredraget vil bl.a. være velegnet som optakt til et besøg på denne spændende middelhavsø.

 

(Ca. 90 min.; 3500,- kr. + transport)

 

 

Kontakt

Indsender formular...

Der opstod en fejl på serveren.

Formular modtaget.

Copyright © Kjeld Høegh

This is made by Blahstudio